Foredrag med Danmarks førende thrillerforfatter Leif Davidsen

mandag, 03 april 2017 19:30 – 21:00
Sted: Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Væggerløse

Forfatteren Leif Davidsen fortæller om sit arbejde i et foredrag på Højskolen Marielyst mandag 3. april kl. 19:30

Der er ikke mange forfattere i Danmark, der kan holde sig på bestsellerlisten uge efter uge, men Leif Davidsen kan. Hans seneste roman, ”Djævelen i hullet” udkom i september sidste år og her otte måneder senere er den fortsat på listen over de ti bedste sælgende krimier p.t.

Siden debuten med ”Uhellige alliancer” i 1984 har Leif Davidsen etableret sig som Danmarks førende thrillerforfatter, og har ført sine læsere gennem spændingshistorier, der udspiller sig over hele verden – med Spanien, Rusland og Balkan som de foretrukne gerningssteder.

Han begyndte sin skribent-karriere som journalist på Lolland Falsters Folketidende i 70’erne og kom herfra til Danmarks Radio, hvor han blev kendt af hele befolkningen som udsendt korrespondent til Moskva i Sovjetunionens sidste årti. Mens han rapporterede fra Sovjet, begyndte han at skrive fiktion over den virkelighed, han rapporterede om, og slog for alvor igennem hos den brede læserskare med ”Den russiske sangerinde” i 1988, en roman, der også blev filmatiseret.

For Leif Davidsen begynder enhver ny roman med en hovedperson – og før han har hold på en hovedperson, kan han ikke komme videre med at skabe den handling, som hovedpersonen skal igennem.

Hvordan han arbejder med sit stof og hvilke ideer tanker der ligger bag hans senere roman, fortæller han om i sit foredrag på Højskolen Marielyst mandag den 3. april kl. 19:30.

Foredraget er arrangeret af højskolen arrangerer sammen med LOF Guldborgsund. Billetter koster 100 kr. og fås hos LOF, på højskolen og billetto.dk. 

 

Leif Davidsen Min

Free Joomla! template by L.THEME